Ambassadør
Tobias Thorning Jørgensen

Tobias Thorning Jørgensen har i nogle år været tilknyttet Horseline som sponsorrytter. Senest har han vundet dobbelt-guld ved PL i Tokyo 2021, og før det guld ved EM i Rotterdam 2019 i grad 3.

Tobias begyndte at ride som 6-årig, hvor han hyggede sig lidt med sin 3’er pony derhjemme og red nogle små klubstævner. Han begyndte at springe som 8-årig og har sprunget til og med MB på distriktplan på Sorteper og Space Fighter.
Han måtte stoppe med at springe i foråret 2013, da hans ryg ikke kunne holde til det og hans balance var blevet for dårlig, så det gav god mening, da han i 2013 blev diagnosticeret med muskelsygdommen kognetiv myopati.
Han red sit første stævne som para-rytter på Broholm i 2013, hvor han vandt sølv på Space Fighter. I september 2013 deltog han i Nordisk Mesterskab på Sorte Per og vandt sølv.

I december 2014 fik Tobias hesten Bruunholms Caribien (i daglig tale kaldet Hilde) på hvem han startede med at ride på distriktsplan i klasser fra La2 – La5 og derefter debuterede i MB0 til 67,5%.

Det er siden blevet til flere vundne klasser, medaljer og placeringer fra NM og meget mere. Bl.a. har Tobias også vundet tre guldmedaljer ved NM i 2018, fik bronze i küren i sit første EM i 2017 – og helt sensationelt vandt Tobias 2 guldmedaljer ved EM i Rotterdam 2019 og gentog denne succes ved PL i Tokyo 2020, som blev afholdt i 2021 pga Covid-19. Han fremhæver især partnerskabet med den smukke, skimlede hoppe, Jolene Hill.